Besøgstæller
3379- Der er ingen kommende begivenheder.
Historie
Nyborg Skytteforening’s historie
I marts 1862 tog en gruppe borger initiativ og opfordrede folk til at tegne sig på lister, så skytteforeningen kunne blive en realitet.
0m foreningens målsætning hedder det blandt andet i en artikel fra Nyborg Avis 29 marts 1862 >>… at udvikle evnen og styrke viljen til at forsvare fædrelandet, og således at arbejde hen til, at vække den ånd hos folkets sønner, der er det bedste Dannevirke, det tryggesteværn for det dyrebare fædrelands frihed, ære og selvstændighed.<<
Det skulle koste en rigsdaler om året at være medlem, men folk blev opfordret til at betale mere, hvis de havde råd. Samtidig skulle det dog være muligt for uformuende at slippe billigere.
Den 3. maj 1862 holdtes der stiftende generalforsamling, og den 6. maj blev foreningen konstitureret med en bestyrelse bestående af Overauditeur Bescher, Commandersergant Dreyer, Kæmner Fløytrup, premierlieutnant Harboe og Maler Lehn. Fra start havde skytteforeningen 110 medlemmer.
Idéen om atuformuende ikke skulle betale kontingent blev modificeret til, >> at enhver uberygtet mand fra 18 til 22 års alder << kunne optages uden at betale.
Søndag den18 maj 1862 var dagen hvor foreningen holdt sin første skydning. Klokken syv morgen gik man i gang på skydebanen bag volden.
1914 blev et stort år rent sportslig. Da blev nu afdøde N.P.Petersen nemlig verdensmester i militærgevær, og han var medlem af Nyborg Skytteforening.
Foreningen havde i mange år temmelig kummerlige lokaleforhold. I 1960’erne var der med mere end 150 medlemmer kun plads til tre skytter i den kælder under Nyborg gymnasium, hvor foreningen holdt til, men i 1968 kunne man indvie 15 m. banerne i Skytternes hus på Halvej. Her holder skytteforeningen også til i dag, men i 1972 blev huset udviet med større opholdsrum og 10 stk. 50m baner og senest i 2006 blev den nye indendørs 25m. pistolbane taget i brug.
Udgivet i Uncategorized
Skriv en kommentar
Hjælpere til Langeskov Kræmmermarked
Datofejl, bliver først rettet næste uge (31), så når det virker igen, sender jeg ud helt forfra – det er desværre en større database fejl.
Der er fejl i datoer, på vagter der skal bekræftes (Langeskov borgerforenings system) – det er fejlmeldt og så snart det virker, sender jeg dem igen. Skal nok skrive status her.
Jeg sender bekræftelse SMS og mail ud i dag 27/7-2024 Uge 31
Hjælpere behøver bare bekræfte en gang.
Og PS vi mangler stadig hjælpere, så kunne du tænke dig at hjælpe, tager vi imod med kyshånd 🙂
Mvh. Morten
Hej
Vi mangler stadig hjælpere til Langeskov kræmmermarked.
Er der ingen der har lyst til at tjene penge til klub og sig selv, samtidigt med man hygger sig med klubkammarater?
Det er en kæmpe hjælp til Kræmmermarkedet, uden hjælpere kan det ikke afvikles.
Vi mangler:
- 4 mand/dame 21/9-24 fra 12:00 til 19:00
- 1 mand/dame 21/9-24 fra 19:00 til 02:30 (Sammen med Kristian og Ninna)
- 4 mand/dame 22/9-24 fra 12:00 til 20:00
Se beskrivelse under fanen “Langeskov Kræmmermarked” på hjemmesiden, spørg gerne Morten eller Nancy
Loading...
Udgivet i Uncategorized
Skriv en kommentar
Langeskov Kræmmermarked 2024 (For klubmedlemmer, familie og venner)
Scor kassen og hyg dig med klub-kammerater, familie og eller venner samtidigt!
Tjen penge til brug i klubben, det kunne være kontingent, ammo mm.
Ved at tage en vagt kan man tjene 75,- kr. i timen, halvdelen går til klubben og den anden halvdel til en selv (til brug i klubben). Tæller fra indcheckning til udstempling, dvs man bliver ikke modregnet pauser på nogen måde.
Man får en af de berømte kræmmermarked striktrøjer, mad og drikkebillet der giver adgang til dagens ret eller grillpølser mm.
Torsdag kan man spise gule ærter med kræmmerne om aftenen.
Søndag kan man foruden madbillet spise rester om aftenen.
Sidst men ikke mindst, får man mulighed for at deltage i et brag af medhjælperfest efter markedet.
Vi har i tidens løb modtaget tak fra rigtig mange gæster og kræmmere med ordene at det er de reneste toiletter de har mødt på markeder før og vi gør et fantastisk arbejde :-).
Allested-Vejle Skytteforening har siden 2018 tjent rigtigt godt på jobbet, men nu får Nyborg chancen i stedet. Der er stadig et par Allested folk der direkte har bedt om lov til at hjælpe selvom 50% indtjening går til Nyborg/rest skal bruges i Nyborg. Det er samme folk der har taget vagterne siden 2018, så helt skidt kan det ikke være :-).
Det drejer sig om toiletvagt og før nogle bliver bange og tror det det er et lortejob vil jeg beskrive det lidt nærmere 😉
Jobbet består af at fylde op med papir, madamme poser, og sæbe, samt rengøring.
Rengøringen, består i at feje og vaske gulvet, tørre toilet af med vådserviet og proppe børsten i kummen hvis nødvendigt.
Der er selvfølgelig engangshandsker eller store gummihandsker hvis man ønsker det 🙂
Man er aldrig alene, mindste hold er 2 mand og op til 4 mand.
Det er op til folk selv om de store hold deler vognene op mellem sig, så f.eks et hold passer rundellen og andre pendler imellem de andre vogne.
Vi har 2 veludstyrede trækvogne med alle remedier i som vi trisser rundt med imellem vognene.
Vi har en base (lille container) ved 3 toiletvogne i det der kaldes “rundellen” vi låser vogne ind i når vi går ud og spiser. Den indeholder også et lille lager af mopper, vaskespande, sæbe osv.
Vi mangler stadig lidt folk, så håber nogen har lyst til at hjælpe. De gule vagter på nedenstående liste mangler at blive besat. Tag fat i mig hvis du vil hjælpe, find gerne selv nogle makkere så i kan udgøre et helt hold selv og få en god oplevelse ud af det.
Tilmeld på mail vagtlk@nyborgskytteforening.dk med Navn, e-mail og tlf. nr.
Mvh. Morten Pedersen
Loading...
Udgivet i Uncategorized
Skriv en kommentar